Årsberetning 2021

05/01/2022 - Selkær Mølle Vandværk

2021 er løbet ud, og det er tid til en status

Året 2021 har været præget af oprydning, med opsigelse af den leverandør den tidligere bestyrelse havde lavet aftaler med. Tilsynet med vandværket kunne opsiges med 3 måneders varsel og blev det, og Marianne overtog såvel rengøring som tilsyn med vandværket. Vandværket fremstår rent og vedligeholdt, en stor tak til Marianne for hendes indsats.

Som et led i den grønne bølge der ruller ind over os, besluttede vi, at der skulle sås blomster på vandværksgrunden, også her var Marianne forgangs kvinde, der blev indkøbt diverse frø græsset blev luftet og der blev sået, og da blomsterne begyndte at vokse, var der en af os ukendt, der var så ”venlig” at slå det hele ned, men vi prøver igen til foråret.

Regnskabsdelen der kunne opsiges til udgangen af kalenderåret er blevet opsagt, så når regnskabsafslutningen for 2021 er udarbejdet, er samarbejdet med Djurs vand erhverv slut.

Bestyrelsen har så arbejdet med at finde en ny leverandør og det har været svært, men vi har fået en god aftale med Vandcenter Djurs i Grenaa og ser frem til et godt samarbejde.

Som i sikkert husker, skal vores vandværk have en nødforsyning til et andet vandværk, Glesborg har været undersøgt, men det løb ud i omkostninger for en del år siden, til gengæld står Vandcenter Djurs for opførelse af det nye vandværk mellem Veggerslev og Rimsø, senere skal der lægges en ny forsyningslinje fra det nye vandværk til Rimsø og videre til Emmelev, og fra den ledning vil det være muligt på sigt at etablere en nødforsyning, det skal der arbejdes videre med.

I årets løb, har vi haft 2 mindre rørsprængninger, en på Østtoften og en på Lyngtoften, begge i forbindelse med tilslutning til forsyningsledningen, så ikke noget der skaber bekymring, og i forbindelsen med frosten omkring jul, havde vi en frostsprængning af et vandur, så hvis det fryser meget, hold øje med målerbrønden.

De nye krav om sikring af vores vand, med deraf yderligere vandprøver, prøver vi at undgå ved at få foretaget en risikoanalyse af Rambøll, en risikoanalyse der ender med lav risiko, vil betyde at vi kan forvente knap så skrappe krav til vandprøver, hvilket vil give betydelige besparelser, da især de nyeste krav er meget dyre at få lagt ind i prøverne, og da vi får vores vand fra skoven mellem vandværket og Rimsøvej, er vi godt beskyttet.

De nye krav om ledningsoplysninger til entreprenører der skal grave i vores område, betyder at vi skal kunne give besked om ledninger indenfor meget kort tid, også her har vi entreret med Rambøll der kan svare på enhver henvendelse inden for de fastsatte tidsfrister, og også her er det billigere end Mal-tec kunne gøre det, idet abonnementet vil koste 3.800 kr. om året.    

Til foråret skal vi have generalforsamling, og vi mener at bestyrelsen igen skal udvides til 5 medlemmer, 3 er simpelthen for lidt, og vi vil kraftigt opfordre til at nogle har lyst og energi til at gå ind i arbejdet, i modsat fald, kan en nedlæggelse af vort vandværk og sammenslutning med et nabovandværk blive realiteten, hvilket vil koste en hel del penge.